|
Lodtrækning til JulemærkeDagen |
Vi vil gerne sige et stort TAK til alle de der har støttet os. Uden denne støtte havde det ikke kunne lade sig gøre. Samtidig vil vi gerne takke alle de ryttere der mødte op, festligt udklædt i nisseudstyr. Det var et fantastisk syn at opleve næsten 30 heste igennem Algade. Ligesom Poul Andersen med Jannie som kusk og Gunnar Larsen med deres hestevogne skal have en stor tak for indsats med at køre folk rundt i byen.
Tak til alle de der købte lodder, hvor alle indtægter går ubeskåret til Julemærkehjemmet Skælskør.
Tak til Torben Sørensen, Henrik Kjeldsen og Fortuna Rideklub for sponsorering af en dag på Bakken. Det var noget der virkelig vakte glæde hos børnene på hjemmet.
Tak til alle de private der har sat penge ind på vores konto. Vi er MEGET glade for den støtte I har ydet.
Og ikke mindst tak til Carl Meding, Harboes Bryggeri, Nordea, Danske Bank og PetCab Dyretaxi for de store pengegaver. I var med til at beløbet der kunne overrækkes nåede op på 45.744,00 kr. Vores konto er åben indtil 15. december 2007, hvor den vil blive gjort op og overdraget til Julemærkehjemmet Skælskør. Først der har vi det officielle beløb.
Det har været en fornøjelse at se den opbakning fra forretningerne i Skælskør Erhvervsforening. Uden den havde dette arrangement ikke kunne lade sig gøre.
De 3 fantastiske kunstnere der har stillet op med underholdning, har været en uvurderlig hjælp til at gøre opmærksom på arrangementet. De kan ikke takkes nok. Uden deres frivillige indsats, havde dette ikke kunnet lade sig køre.
Lodtrækningen er nu foretaget og lodderne med gevinst er:
8292: 1 stk. bærbar PC til en værdi af 5.000,00 kr. fra Dansk Bilferie, Glostrup
5956: 1 stk. gavekort på 2.500,00 kr. til Dansk Bilferie, Glostrup
3044: 1 stk. gavekort på 1.500,00 kr. til Skælskør Erhvervsforening fra PetCab Dyretaxi
9131: 1 stk. præmie á 5 aktier til Skælskør Bank A/S ca. 1.200,00 kr.
8984: 1 stk. gavekort på 1.000,00 kr. til Skælskør Erhvervsforening fra PetCab Dyretaxi
301: 1 stk. gavekort på 500,00 kr. til Mr. Mister, Skælskør
Vi siger tillykke til vinderne, der kan kontakte Torben Andersen på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller Michael Stegmann på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Der kan også ringes til Michael Stegmann på tlf. 2216 1220 for aftale om afhentning af gevinst.
Vinderne møder op efter aftale med enten Torben eller Michael på Skælskør Avis, Algade 21, 1. tv., 4230 Skælskør medbringende vinderloddet. Her vil gevinsten blive overrakt og foreviget. Vinderne bliver offentliggjort her på siden med tilladelse.
|